Plast fra Land til Vand

En tikkende bombe for vores planet







Hvor meget af vores plast ender i vores have?

Verdenshavene udgør over 70% af vores planets overflade og spiller en afgørende rolle i vores økosystem. De producerer halvdelen af vores ilt og absorberer op til en tredjedel af atmosfærens kuldioxid.

Plastik i havet er en stigende og verdensomspændende krise, som skaber problemer for økonomien, klimaet, marine økosystemer og den menneskelige sundhed. Hver eneste dag bliver der i gennemsnittet produceret over 1.25 millioner tons plastik. Hvert år ender 6 millioner tons plastik i verdenshavene - 6 millioner tons plastik svarer til at der bliver smidt omkring 10 tons plastik i havne hvert eneste minut. Mængden af plastik som ender i havene, forventes at være fordoblet inden 2025. I dag er der mere end 150 millioner tons plastik i verdenshavene.




Hvor meget plast producerer vi?

Det første syntetiske stykke plastik blev produceret i 1907, men det var først fra 1950, at man for alvor begyndte at kunne se en hastig vækst i plastproduktionen. På bare de sidste 20 år er den globale plastproduktion mere end fordoblet.

I takt med den nuværende udvikling af plastik, forventes det at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i havene. Hvilken skæbne venter vores fremtidige verdenshave, hvis plastikforureningen fortsætter uafbrudt?













Plast produceret

Grafen viser, hvordan vi eksponentielt har produceret mere og mere plast for hvert år siden 1950.

Hold musen over grafen for at se mængden af plast produceret i et specifikt år.

Plast produktion målt i millioner af ton siden 1950

I hvilke lande, rundt om i verden, er indbyggerne værst til at få plast ud i havene?

For at bekæmpe plastforurening er det afgørende at håndtere affald korrekt. Cirka 20% af plast bliver stadig ikke håndteret korrekt, hvilket betyder, at det hverken genanvendes, forbrændes eller deponeres på lossepladser.

Mængden af uhåndteret plastaffald varierer globalt, men det er generelt højere i lav- til mellemindkomstlande. Det er vigtigt, at nationale myndigheder implementerer politikker for at forbedre affaldshåndteringen, eventuelt med støtte fra mere velstående lande.

Når affald ikke håndteres korrekt, ender en del af det i havet. Plasten, der ender i havet, har en skadelig indvirkning på marinelivet, hvilket igen påvirker os, da vi er afhængige af havmiljøet.

Plast håndtering i verden

Identificér på modellen hvilke lande, der håndterer plast dårligt. De lande som gør det værst pr. indbygger, inkluderer blandt andet:

  • Philippinerne med 3.2 kg pr indbygger
  • Suriname med 2,88 kg pr indbygger
  • Trinidad og Tobago 2,53 kg pr indbygger

  • Større circkel = Mere plast slipper ud i havene pr indbygger.
    Hold musen over cirklerne,
    for at se præcise værdier for indbyggerne.

    Lande med mest plastforurening i havene pr. indbygger

    Hvor meget plast ender i havet på verdensplan om året?

    Der produceres cirka 353 millioner tons plastik hvert år, og dette tal fortsætter med at stige. På grund af manglende korrekt håndtering af affald ender omkring 6 millioner tons plastik årligt i verdenshavene. Det er derfor afgørende, at affald håndteres mere effektivt på globalt plan.

    Hvor meget er 6 Mio. ton egentligt?

    Når du holder musen over de forskellige farver på cirklen, får du viden om, hvor mange tons plastic der forsvinder de forskellige steder hen.

    Eksempelvis er det svært at forestille sig,
    at de 6 mio ton plast i havene om året,
    svarer til 16 Empire state buildings.

    Garbage patch

    “The Great Pacific Garbage Patch” er en affaldssamling i det nordlige Stillehav. Det er en stor samling af havaffald, primært mikroplast. Det er svært at måle områdets præcise størrelse, men 80% af plastikken stammer fra landbaserede kilder. Mikroplast er en trussel både for os mennesker og for havdyr.

    Garbage Patch

    "The Great Pacific Garbage Patch” er en affaldssamling i det nordlige Stillehav. Det er en stor samling af havaffald, primært mikroplast. Det er svært at måle områdets præcise størrelse, men 80% af plastikken stammer fra landbaserede kilder. Mikroplast er en trussel både for os mennesker og for havdyr.

    Konklusion

    Plastikforurening er stadig et kæmpe problem, som vi fortsat er nødt til at have et kæmpe fokus på. Vi skal blive bedre til at benytte os af alternativer til plastikken, og det som ikke kan skiftes ud endnu, skal vi i den grad tænke over, hvordan vi håndterer efter brug.
    Tænk på dit plast, tænk grønt! Lad os sammen reducere, genbruge og opfinde for en bæredygtig fremtid.