Verdenshavene udgør over 70% af vores planets overflade og spiller en
afgørende rolle i vores økosystem. De producerer halvdelen af vores ilt
og absorberer op til en tredjedel af atmosfærens kuldioxid.
Plastik i havet er en stigende og verdensomspændende krise, som skaber
problemer for økonomien, klimaet, marine økosystemer og den menneskelige
sundhed. Hver eneste dag bliver der i gennemsnittet produceret over
1.25 millioner tons plastik. Hvert år ender
6 millioner tons plastik i verdenshavene - 6 millioner
tons plastik svarer til at der bliver smidt omkring 10 tons plastik i
havne hvert eneste minut. Mængden af plastik som ender i havene,
forventes at være fordoblet inden 2025. I dag er der mere end
150 millioner tons plastik i verdenshavene.
Det første syntetiske stykke plastik blev produceret i 1907, men det var
først fra 1950, at man for alvor begyndte at kunne se en hastig vækst i
plastproduktionen. På bare de sidste 20 år er den globale
plastproduktion mere end fordoblet.
I takt med den nuværende udvikling af plastik, forventes det at der i
2050 vil være mere plastik end fisk i havene. Hvilken skæbne venter
vores fremtidige verdenshave, hvis plastikforureningen fortsætter
uafbrudt?
Grafen viser, hvordan vi eksponentielt har produceret mere og mere
plast for hvert år siden 1950.
Hold musen over grafen for at se mængden af plast produceret i et
specifikt år.
For at bekæmpe plastforurening er det afgørende at håndtere affald
korrekt. Cirka 20% af plast bliver stadig ikke håndteret korrekt,
hvilket betyder, at det hverken genanvendes, forbrændes eller deponeres
på lossepladser.
Mængden af uhåndteret plastaffald varierer globalt, men det er generelt
højere i lav- til mellemindkomstlande. Det er vigtigt, at nationale
myndigheder implementerer politikker for at forbedre
affaldshåndteringen, eventuelt med støtte fra mere velstående lande.
Når affald ikke håndteres korrekt, ender en del af det i havet.
Plasten, der ender i havet, har en skadelig indvirkning på marinelivet,
hvilket igen påvirker os, da vi er afhængige af havmiljøet.
Identificér på modellen hvilke lande, der håndterer plast dårligt. De lande som gør det værst pr. indbygger, inkluderer blandt andet:
Der produceres cirka 353 millioner tons plastik hvert år, og dette tal fortsætter med at stige. På grund af manglende korrekt håndtering af affald ender omkring 6 millioner tons plastik årligt i verdenshavene. Det er derfor afgørende, at affald håndteres mere effektivt på globalt plan.
Når du holder musen over de forskellige farver på cirklen, får du
viden om, hvor mange tons plastic der forsvinder de forskellige steder
hen.
Eksempelvis er det svært at forestille sig,
at de 6 mio ton plast i havene om året,
svarer til 16 Empire state buildings.
“The Great Pacific Garbage Patch” er en affaldssamling i det nordlige Stillehav. Det er en stor samling af havaffald, primært mikroplast. Det er svært at måle områdets præcise størrelse, men 80% af plastikken stammer fra landbaserede kilder. Mikroplast er en trussel både for os mennesker og for havdyr.
"The Great Pacific Garbage Patch” er en affaldssamling i det nordlige Stillehav. Det er en stor samling af havaffald, primært mikroplast. Det er svært at måle områdets præcise størrelse, men 80% af plastikken stammer fra landbaserede kilder. Mikroplast er en trussel både for os mennesker og for havdyr.
Plastikforurening er stadig et kæmpe problem, som vi fortsat er nødt til
at have et kæmpe fokus på. Vi skal blive bedre til at benytte os af
alternativer til plastikken, og det som ikke kan skiftes ud endnu, skal
vi i den grad tænke over, hvordan vi håndterer efter brug.
Tænk på dit plast, tænk grønt! Lad os sammen reducere, genbruge og
opfinde for en bæredygtig fremtid.